26. oktober 2017 Regeringens nye lovforslag om forretningshemmeligheder vil gøre det nemmere at retsforfølge både kilder og journalister, der afslører fortrolige oplysninger om private virksomheder – også når det gælder oplysninger om lovbrud og skattely som i de seneste ParadisePapers-afsløringer. Men folketingspolitikerne har stadig mulighed for at stoppe det - hvis de altså vil.
Nå, nu bliver det tørt. Og langt. Men vigtigt!
Justitsministeriet har nemlig sendt et såkaldt udkast til lov om forretningshemmeligheder i høring, blandt andet til Dansk Journalistforbund - Medier & kommunikation.
Loven er en implementering af EU's direktiv om forretningshemmeligheder, der skal gøre det lettere for virksomheder at lægge sag an, hvis deres forretningshemmeligheder bliver afslørede.
Problemet er, at det også i høj grad rammer journalister og whistleblowere i det private erhvervsliv.
En forretningshemmelighed kan nemlig også være noget, der bliver offentliggjort i forbindelse med afsløring af misbrug eller en anden ulovlig aktivitet i en virksomhed.
Det var en lignende lov, som LuxLeaks-whistleblowerne Antoine Deltour og Raphaël Halet i 2016 blev idømt ni og 12 måneders fængsel med for at afsløre Price Waterhouse Coopers rolle i den gigantiske skattesvindel-sag – derfor billedet af Deltour.
Lovforslaget lægger op til at kriminalisere både dem, der afslører hemmelighederne, og dem, der viderebringer dem - fx journalister.
Formuleringerne om beskyttelse af journalister og whistleblowere i de tilfælde, hvor afsløringen er i offentlighedens interesse, er meget vage.
Og hvad værre er, så ser det ud til, at loven lægger op til at det er den anklagede, altså journalisten eller whistlebloweren, der skal løfte bevisbyrden for, at afsløringen af en eventuel forretningshemmelighed havde en almen interesse.
Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, hvem der vil vinde i en sådan krig på retssagsudgifter og advokatsalærer – en whistleblower som 28-årige Deltour eller en stor virksomhed.
Det er da også derfor direktivet, som ligger til grund for loven, allerede har mødt massiv kritik fra blandt andet European Federation of Journalists - EFJ, og journalistforbund i andre lande laver stærkt kritiske høringssvar på deres version af loven.
Vi har i dag diskuteret DJ's høringssvar på loven på et møde i forbundets mediepolitiske udvalg (tak til Hans Jørgen Dybros grundige forarbejde). Vi var helt enige om, at kritisere den manglende beskyttelse af både journalister og whistleblowere, og som minimum at kræve at der indsættes en bestemmelse om, at at videregivelse af forretningshemmeligheder ikke er ulovligt, hvis det "tjener en almen, offentlig interesse, der overstiger hensynet til indehaveren af forretningshemmeligheden".
Loven har høringsfrist den 3. november, og jeg håber, at nogle af de andre organisationer, der har fået det i høring, laver lignende svar!
Jeg kan se på høringslisten, at det hverken er sendt til Amnesty International Danmark, Transparency International Danmark, Veron eller Institut for Menneskerettigheder (det er egentlig stenet nok) – men til gengæld til en lang række virksomheder og erhvervsorganisationer – og altså heldigvis også til nogle fagforeninger. Men man kan jo kræve at blive hørt alligevel. Og så kunne det bare være super fedt, hvis nogle flere journalister har lyst til at dække det.
Hele lovforslaget og høringslisten kan i øvrigt ses her: http://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/61072
Skriv endelig, hvis der er nogen der vil have mere info om DJ's høringssvar!
Opdatering 10. november 2017
Efter en del debat på Facebook har jeg været en tur hos Kurt Strand om i Mennesker og Medier på DR P1 om lovforslaget. Udsendelsen kan høres lige her: https://www.dr.dk/radio/p1/mennesker-og-medier/mennesker-og-medier-2017-11-10
Derudover har Magistrene nu også skrevet et rigtig godt høringssvar, og Enhedslisten og Alternativet har bedt om at komme til at læse begge. Så nu gælder det om at lægge pres på resten af Folketingspolitikerne inden loven bliver vedtaget!
Opdatering 10. april 2018
Hurra – presset for at forsvare whistlebloweres og journalisters rettigheder omkring private virksomheder har sgu virket!
Kort efter klokken 14 i dag vedtog Folketinget nemlig enstemmigt en ny lov om forretningshemmeligheder – med de ændringer, som blandt andet Dansk Journalistforbund har argumenteret for.
Det er den lov, jeg skrev en del om sidste år, som ville gøre det muligt at retsforfølge whistleblowere og journalister, når de afslørede oplysninger af offentlig interesse fra private virksomheder – som vi fx har set det i de store sager om skattely.
Loven er en implementering af et EU-direktiv, der skal gøre det lettere for virksomheder at lægge sag an, hvis deres forretningshemmeligheder bliver afslørede. Det var en lignende lov, som whistleblowerne bag LuxLeaks-afsløringerne i 2016 blev idømt fængsel med.
I høringssvaret fra DJ krævede vi, at der blev indført en bestemmelse om, at medier og whistleblowere ikke skal kunne straffes for at afsløre forretningshemmeligheder i sager, der har almen, offentlig interesse.
Det fik en del opmærksomhed – blandt andet fordi I herinde var flinke til at dele info om det – og det fik Dansk Magisterforening m.fl. til at støtte op om kritikken.
Og nu er det sørme kommet med i loven! Så nu har whistleblowere i private virksomheder altså fået slået deres ret til at afsløre ulovligheder og magtmisbrug fast.
Tusind tak til alle jer, der har hjulpet med at dele, råbe op og lægge pres på! Fællesskab gør stærk, og engang i mellem kan det åbenbart lykkes at gøre noget ved det massive pres, som vores demokratiske rettigheder er under. Det kommer næppe til at gå lige så let i andre sager som fx offentlighedsloven – men jeg synes alligevel, at det er værd at varme sig ved i ellers kolde tider 🌞
(kopieret fra min Facebook-side)