13. december 2017 Det tog heldigvis kun 24 timer og et par artikler i medierne før Nets holdt op med at spærre mit Dankort, når jeg vil støtte pressefrihed.
Dagen i dag startede med, at jeg fik et opkald fra min bank om, at min konto var spærret. Ikke fordi der var overtræk på den, men fordi jeg hver måned overfører et fast beløb til NGO'en Freedom of the Press Foundation.
Det er en organisation, der arbejder for pressefrihed, og som blandt andre har Edward Snowden, Laura Poitras og Glenn Greenwald siddende i bestyrelsen.
Organisationen laver fuldt lovlige aktiviteter som støtte til fængslede journalister og whistleblowere, crowdfunding af uafhængig journalistik og den slags.
Alligevel spærrer min bank jævnligt mit kort, når jeg laver min faste overførsel til dem, og denne gang fik jeg altså en forklaring: Det er fordi støtte til dem på en eller anden måde er markeret fra Nets' side og automatisk udløser blokering. Spændende! Især fordi Nets jo også har en forhistorie med at blokere Wikileaks: http://borsen.dk/…/nets_trues_med_retssag_efter_wikileaks-b…
Det tweetede jeg lidt om, og pludselig var der flere, der overførte små beløb til Freedom of the Press Foundation – og oplevede, at deres kort også blev spærret! Ikke mere end, at det bare kræver en opringning til banken at få dem åbnet igen. Men alligevel.
Også danskere, der støtter den digitale rettighedsorganisation Electronic Frontier Foundation (EFF) meldte, at de har oplevet det samme.
Nu kan der jo være mange grunde til, at en organisation bliver flagget på den måde. Hackerangreb, kontoproblemer, hvad ved jeg.
Men hvis Nets igen er ude i noget med at lukke for støtte til lovlige organisationer, så er det altså et problem. Ikke mindst fordi det jo kan afholde folk fra at støtte.
Nå, men sagen tog rigtig fart, da Snowden himself retweetede (ja, jeg har det vildt over det, selvom Peter Kofod siger, at man bare skal lade som om det sker hver dag 😅 ). Nu skal jeg sørme snakke med Nets i morgen, og Version2 er vist også på sagen. Bliver sjovt at se, hvordan det udvikler sig!
Hvis der er nogen, der har oplevet det samme, må I meget gerne gi' et praj.
Og ellers kan man jo støtte Freedom of the Press Foundation her: https://freedom.press/donate/
Ud over at få en eksotisk oplevelse med Nets er man så også med til at støtte organisationens vigtige arbejde for pressefrihed. De har brug for det!
Opdatering 14. december
Efter en strøm af donationer fra Danmark og en del omtale af sagen lover Nets nu at de vil stoppe blokeringen af donationer til Freedom of the Press Foundation. Wuhu! Tænk hvad vi kan, når vi er mange, der rykker sammen.
Blandt andet har Politiken, Radio24syv og Version2 dækket sagen.
Tilbage står så spørgsmålet om, hvorfor den helt legitime pressefrihedsorganisation overhovedet blev blokeret i første omgang. Nets siger, at det skyldes, at organisationens website er sat i forbindelse med net
svindel, så nu har jeg skrevet til Freedom of the Press Foundation for at høre, om det er noget de kender til. Al den stund at organisationen netop er en af verdens førende inden for digital sikkerhed for journalister, er det da bekymrende, hvis de har problemer med sikkerheden på deres hjemmeside.
Jeg synes, at det er super fint, at Nets beskytte vores kort mod svindel. Og det er helt reelt at blokere, hvis det er årsagen i denne sag. Men det er problematisk hvis det afholder bankkunderne fra at kunne støtte organisationer som Freedom of the Press. Derfor er debatten om blokeringskriterierne super vigtig.
Men altså – foreløbig kan vi nu støtte pressefriheden uden at frygte at vores Dankort bliver spærret midt i julehandlen! Det kan man gøre lige her: https://freedom.press/donate/
Stort tak til alle jer, der har delt, tweetet og ikke mindst doneret – I er for skønne 🧡👏
(kopieret fra min Facebook-side)
Commentaires